Efter det tætte valgresultat har mange snakket om mulighederne for at der kunne være valgfusk involveret. Disse beskyldninger har partiledelsen naturligvis undersøgt, og selvom manglen på internationale valgobservatører gjorde det svært, så må vi erkende, at valget er blevet afviklet helt efter bogen. Det betyder også at vi må indkassere vores første dissiderede valgnederlag i partiets historie, der strækker sig tilbage til årtusindskiftet.

På baggrund af dette resultat har partiledelsen måttet erkende, at der skal ske ændringer i partiet. Partiet skal være mere åbent og denne åbenhed starter med nedskrivelsen af et manifest, der beskriver partiets baggrund og formål. Denne side er partiets manifest.

 

INTRO TIL MANIFESTET

Først må vi fra partiledelsens side komme med en afsløring, der kan komme som et chok for mange af jer, der har betroet os med jeres stemme. Beskyldningerne om at partiet blot er et satirisk indslag i den politiske debat må vi erkende har store dele af sandhed i sig. Partiet har aldrig haft til hensigt at søge reel politisk indflydelse, men i stedet skabe debat om politiske emner og de måder de bliver kommunikeret på.

Vi undskylder naturligvis overfor de mange mennesker hvis illusioner er brudt sammen med denne udmelding. Vi er kede af, at vi har givet jer falske forhåbninger, og at vi har ledt jer i en kamp, der har vist sig at være urealistisk.

 

FORMÅLET MED PARTIET

Partiet har fra starten søgt at udstille den højrepopulisme, som vinder stadig mere indpas i Danmark, og som har gjort Frederiksbergsk Folkeparti mere relevant end nogensinde.

Vi har med partiet søgt at vise dels hvor let det er at have stringente holdninger, når muligheden for altid at give ”de andre” skylden er til stede, og dels forsøgt at udstille meningsløsheden i de forslag, der kommer fra det yderste højre. Vi har forsøgt at udstille hvad folk med anden etnisk baggrund går igennem hver eneste dag, når de tænder for nyhederne, eller går på Facebook.

For at kunne opnå denne effekt har det været nødvendigt for os at være alvorlige i vores tilgang til den offentlige debat. Det er svært at støde folk, hvis de er 100% sikre på det er for sjov. Netop derfor har vi formået at skabe opmærksomhed om vores projekt på både godt og ondt. Godt fordi mange fangede pointen med det samme, og dårligt fordi vi oprigtigt blev overrasket over hvor mange der troede på vores seriøsitet. Blandt andet de fem elever fra Bygholm Landbrugsskole i Horsens, der sendte os meget kritiske beskeder indenfor 21 minutter af hinanden.

Men selvom man troede vi var seriøse omkring at servere østers til vuggestuebørn og stoppe for tilgang af jyder til Frederiksberg betyder det jo ikke at man er dum. Selv vores mest hardcore fans har hele tiden været lidt i tvivl og vores kære leders egen kone har udtalt at hun kun er 95% sikker på at det ikke er hans rigtige holdninger.

 

HVORFOR STILLEDE PARTIET OP TIL VALG?

Naturligvis stillede vi op, for at give folket mulighed for at øse deres kærlighed udover os. Alt andet ville have været alt for egoistisk.

Derudover vurderede vi at valget var den bedste platform for at komme ud med vores budskab, og samtidig kunne vi give muligheden for de mere end 700 mennesker, der sidste gang stemte blankt på Frederiksberg, til at give en proteststemme imod det etablerede og fastfrosne Frederiksbergske styre.

Vi havde derudover brug for at nå dem der ikke interesserer sig for politik. Dem der vågner op hvert fjerde år og overraskes over at der er valg. Og dem kan vi kun nå i valgkampen, og kun hvis vi kan tvinge dem til at tage stilling til os. Og det kunne vi kun ved at stå på stemmesedlen.

I denne forbindelse er det også vigtigt for os at pointere, at partiet stillede op på indtil flere realiserbare mærkesager. Disse inkluderede blandt andet en voldgrav mod Nørrebro (af andre kaldet Åben Åen projektet), bevarelse af funktioner på Frederiksberg Hospital, mere beskyttelse af værtshusejere overfor urimelige naboklager, flere ungdoms og ældreboliger samt et frederiksbergsk flag. Dette er sager vi ville kunne arbejde for, fra dag ét.

 

HVAD HAR VI LÆRT I PARTIETS LEVEÅR?

Partiet startede med at skulle illustrere en meget simpel pointe, men endte med at afdække langt flere pointer. I partiets leveår, har vi i partitoppen lært følgende ting:

 

1. Kildekritik er en overset disciplin

Uanset hvor urealistiske og rabiate holdninger vi har givet udtryk for, har der været folk, der har taget dem seriøst. Selvfølgelig har vi også gjort hvad vi kunne for ikke at briste den bobbel af raseri, som de har befundet sig i, men vi antog at hvis man læste partiprogrammet, så ville man indse at dette umuligt kunne være ment seriøst. Vi taler trods alt om et parti der har som erklæret mål at få Nordre Fasanvej indført på matadorbrættet, give Frederiksberg sin egen tidszone, rykke Frederiksberg Boldklub op i Superligaen og bevare Schweiz som et vigtigt socialt eksperiment. Vi må dog erkende at rigtig mange slet ikke tog sig tiden til at undersøge, hvad det var der foregik, før de ytrede sig yderst hadefuldt om vores parti.

Om det er fordi den politik der i dag føres rundt omkring i verden er blevet så rabiat, at vores parti sagtens kunne have gang på jord, kan godt tænkes. Det er dog et for skræmmende scenarie til at vi tør tænke det til ende.

 

2. En retorisk god skuespiller kan blive statsminister

Under valgkampen har vi mødt folk på gaden. Her overraskede det os hvor mange der kom op til os med overbevisningen om at dette var en joke, men som forlod samtalen overbevist om at vi mente seriøst og at vi var parat til indlæggelse på den lukkede. Uforvarende kom vi også til at chokere en stor mængde ældre damer, som ikke havde hørt om os før de mødte os på gaden.

Men selvom vi chorkerede mange, så lykkedes det os også at tale forbi alle de rabiate udtalelser og hen på nogle politikpunkter, hvor folk faktisk var enige med os. I sidste ende lykkedes det os, ved hjælp af gode taleevner og en fantastisk evne til at holde masken, at sælge den jydekritiske politik som en plausibel holdning. Selvom de fleste nok ikke var enige med os, så ville vi måske kunne overbevise nogen om den jydekritiske politik, hvis vi drev projektet videre. For mange af de reaktioner vi har fået er som sådan ikke anderledes end de reaktioner Dansk Folkeparti i sin tid fik, for en politik, der i dag ses som en naturlov.

 

3. Folk tror de kan tillade sig alt overfor politikere

Vores holdninger kan naturligvis med rette have gjort mange sure. Men alligevel har mange af de reaktioner vi har fået kommet bag på os. Hademails og beskeder på Facebook, har ikke ligefrem været noget, som vi kunne finde på at vise til børn. Selv ansigt til ansigt er folk meget grove, og ser ikke politikere som mennesker man mødes i en dialog med. Mest skuffende var det nok, da en opstillet kandidat fra et landsdækkende bondeparti valgte at råbe os hæder og ære fra for derefter at forlade os uden at tage en demokratisk dialog.

Men pointen er at det vi har oplevet trods alt har været vand i forhold til hvad andre politikere må leve med til dagligt. Det er vigtigt at vi har dygtige folk der stiller op til politisk embede, ellers falder vores samfund sammen. Og når medier og vælgere behandler dem som de gør, så forsvinder de bedste hjerner. Og så får man de politikere man fortjener.

 

4. Statistik er manipulatorens bedste våben

De påstande, som vi har fremsat om jyder, er rent faktisk ikke grebet ud af den blå luft. Alle tal og procenter der er blevet meldt ud af partiet er korrekte, om end de er fremsat på en manipulerende måde uden respekt for de forskellige forudsætninger, som hhv. de jyske kommuner og Frederiksberg trods alt har f.eks. for at udlede spildevand og kvælstof. Når det så er sagt, så har vi nok haft bedre statistisk belæg for at sige hvad vi sagde om jyder, end mange af de påstande om flygtninge og indvandrere, som store dele af befolkningen i dag tror på er sande. Men det er en anden historie.

Det interessante ved dette er, at rigtig mange gennem de sidste to til tre år har bedt os om statistisk bevis for vores mange mærkelige påstande, så er det først for ganske nyligt at folk er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved vores statistikker. Og mange af dem der har sat spørgsmålstegn ved dem har sågar ikke engang stillet de rigtige spørgsmål. Eksempelvis har vi en statistik der viser at antallet af domme for spirituskørsel pr. indbygger er større i Jylland end på Frederiksberg. Den statistik blev angrebet med argumentationen om at der jo er mange flere mennesker i Jylland, og derfor kunne vi ikke bruge den. Men lad os slå fast at det netop er det som ”pr. indbygger” udregningen skal udligne. Man kunne til gengæld sagtens angribe statistikken på at der højst sandsynligt bliver kørt flere kilometer i bil i Jylland, at flere mennesker har bil og at det offentlige transportsystem ikke er ligeså finmasket, så folk nogle gange vælger at køre hjem efter en øl for meget, fremfor at vente i lang tid på en taxa. Men rent faktisk så er det objektivt set lettere at finde en jyde med en spiritusdom, end en Frederiksbergborger med en spiritusdom. Det kan vi ikke komme udenom.

Problemet er, at hvis folk ikke forstår statistik, så kan politikere meget let lyde kloge og lukke diskussioner ved at bruge tal. Og det er ikke bare statistik, det kan være tal fra EU-rapporter som ingen andre har læst, eller en eller anden rapport fra et andet internationalt agentur. Det kan sågar også være rapporter fabrikeret til formålet. Og i sidste ende, så bliver det svært at have en faktabaseret diskussion, hvis den ene af parterne ikke forstår det fakta der bliver fremlagt, og så ender vi med at tage beslutninger baseret på følelser fremfor fakta.

 

HVAD ER PARTITOPPENS ”RIGTIGE” POLITISKE HOLDNINGER

Selvom mange har kaldt os et rødt eller socialistisk projekt i valgkampen (og med mange mener vi Venstre og Konservative), så er vi rent faktisk et tværpolitisk projekt. Både stiftere, medlemmer og kandidater har baggrunde i mange forskellige partier fra både den venstre og den højre side af spektret.

Det er dog rigtigt nok at vi gik i valgforbund med centrum-venstre partierne fordi det var dem der henvendte sig og tog en dialog om det. Vi hørte aldrig fra partier i det blå valgforbund, selvom de har vidst vi stillede op i over et halvt år. Tankerne bag at indgå i det valgforbund vi gjorde handlede også om at vi regnede med at vi kunne udligne effekten fra Frederiksberg Borgerliste og Kristendemokraterne, som plejer at være i det blå valgforbund. Det viste sig også at være det der skete.